Dexter er et must-see

For nylig gik jeg i gang med at se Dexter. Jeg havde hørt en del om den, men var ikke blevet fanget af beskrivelsen: En kriminaltekniker (Dexter kalder sig selv for blood spatter analyst) løser mordsager om dagen og er seriemorder (en uhyggelig og meget grundig en af slagsen) om natten. Umiddelbart lyder det skørt nok til, at man bør starte med at se serien med det samme, og det bør man faktisk også (selvom jeg har taget langt tilløb til det). For Dexter er en helt særlig person. Han har en forstyrret personlighed pga. oplevelser i sin barndom, som jeg ikke vil komme ind på her, da det vil spoile for meget. Oplevelserne gør, at han er socialt akavet, og det fører til mange sjove episoder på hans arbejdsplads og hjemme hos Rita, som Dexter er kærester med. Ingen aner, hvad Dexter laver om natten, da han er professionel og skjuler sine spor 100 %. Hvis han skulle lave en fejl, kan han selv via sit arbejde sørge for at lægge et andet spor ud eller skrive noget andet i rapporten, så beviserne igen peger væk fra ham.

Hver sæson har et overordnet tema i form af en overordnet gerningsmand (ud over Dexter selvfølgelig), som skal fanges, og Dexter blandes mere og mere ind i sagerne og kommer nogle gange ud på så dybt vand, at man ikke kan forestille sig, hvordan han skal komme i land.

Det er enormt sjovt og interessant med en krimiserie, der vender tingene på hovedet på denne måde. Dexter kan spinne alt til sin fordel, og man kommer til at holde med ham og ikke ønske, at han bliver fanget, for han er så sød og rar og sjov, og serien skulle jo gerne fortsætte. Det gør den så også i otte sæsoner. Pt. er jeg i gang med sæson tre og er fuldstændig hooked og spændt på, hvad de næste sæsoner bringer.

Modern Family - anmeldelse

En af mine absolutte yndlingskomedieserier er Modern Family. Serien har noget helt særligt, noget je ne sais quoi, som gør, at jeg aldrig bliver træt af den. Lidt ligesom Venner, som jeg også kan se igen og igen og grine lige højt af hver gang. Serien kører pt. på 7. sæson i USA, og sæson 1-6 ligger på den danske Netflix.

Hvem?
Modern Family har et bredt persongalleri. Den består af en stor familie, som jeg vil præsentere i mindre familiegrupper:

Først og fremmest har vi den efterhånden ældre herre Jay, hans (noget yngre) colombianske kone Gloria og Glorias søn Manny. I løbet af serien får Jay og Gloria desuden en lille søn, Joe.

Jay har to voksne børn. Hans datter Claire er ældst. Hun er gift med Phil, og sammen har de tre børn: Haley, Alex og Luke. Hans søn Mitchell er homoseksuel og gift med Cam. Sammen har de adopteret deres datter Lily.

Fra venstre: Luke, Claire, Alex, Phil, Haley, Gloria, Joe, Jay, Manny, Mitchell, Lily og Cam

Det er altså de personer, vi møder i serien. Hvis man vil have et godt og hurtigt overblik over, hvem der er hvem, kan man nøjes med at se seriens pilotafsnit (som i øvrigt er det bedste pilotafsnit af en serie, jeg nogensinde har set). Der bliver alle præsenteret, og stilen for hele serien bliver lagt allerede der. Jeg var fanget fra første afsnit!

Hvad?
Som det ofte er tilfældet med komedieserier, sker der ikke nogen form for drastisk udvikling hos personerne. Hvert afsnit er ca. 23 minutter langt og drejer sig om forskellige dilemmaer og skænderier mellem de forskellige medlemmer af familien. I langt de fleste tilfælde ender afsnittene med, at alle er glade og en af hovedpersonerne som voice over reflekterer over, hvor dejligt det er at have en familie (det kan godt blive liiiidt for amerikansk somme tider).

Der sker forskellige store ting i personernes deres liv, som fx at Haley tager på college, at Gloria bliver gravid, at Claire begynder at arbejde i stedet for at gå hjemme og sådanne ting. Men det er ikke disse ting, der bærer serien; det er den helt specielle humor, serien har. Det er svært at forklare præcist hvad det er, Modern Family kan, men jeg vil alligevel forsøge. Der er tonsvis af ordspil (særligt fra Phil), som desværre ofte går tabt i underteksterne (om det er, fordi teksteren ikke fanger dem, eller fordi der tales så hurtigt, at der ikke er tid, vil jeg lade stå hen i det uvisse); personerne kigger ofte ind i kameraet, hvis der sker noget pinligt eller lignende, så det virker, som om de kigger direkte på seeren; personerne skiftes til at sidde i en sofa i deres hjem og fortælle om nogle af de ting, der sker i afsnittet, hvilket også inddrager seeren. I sig selv lyder disse ting ikke hylende morsomme, men når det hele kører på samme tid, er det vanvittigt morsomt! Om ikke andet er det værd at tjekke serien ud udelukkende pga. Cams overdrevede homoseksuelle gestikulering og tale, Glorias colombianske accent, Phils platte farhumor (se bare Phils-osophy) og Lilys tørre, skarpe humor, som hun i virkeligheden er alt for ung til at have.

Hva’ så?
Som I nok kan høre, er jeg vild med Modern Family og den måde, den fornyer komediegenre på. Så jeg giver Modern Family:

Har I set Modern Family? Hvis ja, hvad synes I om den? Hvis nej, hvorfor ikke?

Det med småt
Produktionsår: 2009-
Streaming: Netflix