Facebook Init

mandag den 18. april 2016

Dexter er et must-see

For nylig gik jeg i gang med at se Dexter. Jeg havde hørt en del om den, men var ikke blevet fanget af beskrivelsen: En kriminaltekniker (Dexter kalder sig selv for blood spatter analyst) løser mordsager om dagen og er seriemorder (en uhyggelig og meget grundig en af slagsen) om natten. Umiddelbart lyder det skørt nok til, at man bør starte med at se serien med det samme, og det bør man faktisk også (selvom jeg har taget langt tilløb til det). For Dexter er en helt særlig person. Han har en forstyrret personlighed pga. oplevelser i sin barndom, som jeg ikke vil komme ind på her, da det vil spoile for meget. Oplevelserne gør, at han er socialt akavet, og det fører til mange sjove episoder på hans arbejdsplads og hjemme hos Rita, som Dexter er kærester med. Ingen aner, hvad Dexter laver om natten, da han er professionel og skjuler sine spor 100 %. Hvis han skulle lave en fejl, kan han selv via sit arbejde sørge for at lægge et andet spor ud eller skrive noget andet i rapporten, så beviserne igen peger væk fra ham.

Hver sæson har et overordnet tema i form af en overordnet gerningsmand (ud over Dexter selvfølgelig), som skal fanges, og Dexter blandes mere og mere ind i sagerne og kommer nogle gange ud på så dybt vand, at man ikke kan forestille sig, hvordan han skal komme i land.

Det er enormt sjovt og interessant med en krimiserie, der vender tingene på hovedet på denne måde. Dexter kan spinne alt til sin fordel, og man kommer til at holde med ham og ikke ønske, at han bliver fanget, for han er så sød og rar og sjov, og serien skulle jo gerne fortsætte. Det gør den så også i otte sæsoner. Pt. er jeg i gang med sæson tre og er fuldstændig hooked og spændt på, hvad de næste sæsoner bringer.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar