Downton Abbey - anmeldelse

Denne serie har en særlig plads i mit hjerte. Den foregår over seks sæsoner fra 1912-1925 i et England skabt af herskab og tjenestefolk. Downton Abbey tager seeren med ind i en verden, hvor keeping up appearences er alfa omega – men det er ikke altid så let, som man skulle tro.

Hvem?
Serien handler om familien Crawley, som er herskabet på Downton Abbey, samt om deres tjenestefolk, der holder til downstairs. Crawley-familien består af hertug Robert Crawley, hans kone Cora og deres tre døtre Mary, Edith og Sybil. Deres farmor, Violet, spiller også en stor rolle, ligesom Violets kusine, Isobel, også er med gennem stort set hele serien. Der er mange bipersoner med, som spiller en større eller mindre rolle og kommer ind og ud af serien af forskellige årsager, som jeg ikke vil nævne her, da det vil spoile alt for meget.

Downstairs finder vi butleren mr. Carson, housekeeper mrs. Hughes, kokken mrs. Patmore, køkkenassistenten Daisy og en masse andre personer så som Barrow, Anna, mr. Bates, mr. Molesley og Baxter.

Persongalleriet er enormt, men det er netop det, der gør, at serien forbliver spændende og levende gennem alle seks sæsoner, så fortvivl ej, hvis det lyder forvirrende og overvældende med så mange personer at holde styr på.

Hvad?
Det er svært at finde ud af, hvor man skal begynde, når det kommer til handlingen i Downton Abbey, for der sker så vanvittigt meget på de seks sæsoner. Dog er det faste personer, handlingen drejer sig om, nemlig herskabet og tjenestefolkene på Downton Abbey. Der er kærlighedsaffærer på tværs af disse to grupper; der er fjendskaber mellem tjenestefolk og mellem de tre søstre i herskabet; der er 1. verdenskrig, hvor Downton Abbey forvandles til et rekreationshospital; der er nøglepersoner, der dør; der er et par, der har svært ved at få børn; der er en butler, der bliver uskyldigt dømt for et mord; der er en homoseksuel mand, der har svært ved at finde sin plads i en verden, hvor man lader, som om homoseksualitet ikke findes; og der er drømme om at uddanne sig og drive det længere end blot at tjene andre. Jeg kunne blive ved. Hver sæson indeholder små historier om de mange forskellige personer, som man kommer til at holde af hver og en.

Hva’ så?
Jeg var fanget af Downton Abbey fra første afsnit og elsker alle personerne, deres livsbegivenheder og historiens vingesus. Man kan også nyde brillant skuespil fra samtlige skuespillere – hvem kan ikke stå for en britisk accent fra 1920’erne? Desuden er jeg meget imponeret over Kirsten Elvig Hansens geniale undertekster. Hun rammer tonen spot on og gør bare Downton Abbey endnu mere seværdig.

En ting trækker ned, og det er, at en af de senere sæsoner (jeg mener, det er sæson 4 eller 5) er noget kedelig og langsom med – efter min mening – halvligegyldige og søgte historier. Af den grund vil jeg give Downton Abbey fire ud af fem s'er (men med pil op, for Downton Abbey ER virkelig fantastisk!).

P.S. Jeg har et indlæg med fun facts om Downton Abbey i støbeskeen, så stay tuned :-)

Det med småt
Produktionsår: 2010-2015
Streaming: Netflix

15 fun facts om Sex and the City

I kølvandet på min anmeldelse af Sex and the City, har jeg tilladt mig at snuppe nogle fun facts om serien herfra, herfra og herfra, som jeg håber, I vil synes er lige så sjove og interessante, som jeg synes.

• New York Star, hvor Carrie udgiver sin klumme, findes ikke i virkeligheden.
• Carrie er den eneste, der ikke flytter gennem hele serien.
• Rygtet siger, at Kim Cattrall (Samantha) og Sarah Jessica Parker (Carrie) ikke kan udstå hinanden. Det har været sådan siden første sæson, men de to skuespillere ønskede ikke, at fansene skulle vide det. Derfor talte de ikke om det offentligt, mens serien kørte. Måske skal rygtet dog tages med et gran salt...
• I Sarah Jessica Parkers kontrakt står der, at hun aldrig skal være helt nøgen i serien. Derfor ser man hende altid kun i undertøj i intime scener.
• Cynthia Nixon (Miranda) er i virkeligheden blond. Hun farvede sit hår rødt til rollen som Miranda.

Cynthia Nixon - smuk uanset hårfarve

• I scenen, hvor Miranda føder Brady, er lægen rent faktisk læge i virkeligheden.
• Grunden til, at sæson fem kun har otte afsnit, er, at Sarah Jessica Parker var gravid.
• Hvis man søger på 64 Perry Street (bygningen, Carries lejlighed ligger i) på Google Street View, er huset sløret. Det insisterer husets ejer på, fordi der er så mange, der gerne vil finde det både på nettet og i virkeligheden (det slørede gør det dog bare nemmere at finde, tænker jeg...). Foran trappen op til døren hænger en kæde, så turister ikke går op ad trappen, og der hænger en lille bøsse med en opfordring til at donere penge til dyrevelfærd.

Sløret billede af 64 Perry Street på Google Street View

• Carrie og Miranda spiser på et tidspunkt cupcakes uden for The Magnolia Bakery på 401 Bleeker Street. Efter episoden blev vist på TV, måtte bageriet ansætte dørmænd til at kontrollere den store mængde besøgende. I dag er det igen blot et almindeligt bageri - men dog nok et af de mere fotograferede af slagsen.
• I den første film fjerner Carrie en bog og erstatter den med sin egen i en boghandel. Bogen, hun fjerner, hedder Lucia, Lucia af Adriana Trigiani og handler om en kvinde, som planlægger et stort bryllup og bliver forladt ved alteret.
• Sarah Jessica Parker blev i 2001 executive producer på serien. Derefter tjente hun tre millioner dollars per afsnit - det svarer til ca. 20 millioner kroner!
• Der er ikke et eneste outfit, der går igen gennem serien - undtagen en pels, som Carrie har på i flere afsnit.

Pelsen, som Carrie ses i flere gange

• Victoria Beckham blev tilbudt en gæsteoptræden i den første film, men takkede nej, da hun skulle på tour med Spice Girls.
• Optagelserne til det allersidste afsnit af serien blev afsluttet fire dage før, afsnittet blev sendt.
• Carrie stiller i alt 92 spørgsmål gennem serien. Hvis man er rigtigt nørdet, findes der en ranking af de 92 spørgsmål her.

Gift ved første blik: Danmark vs. USA

Jeg synes, det er vildt fantastisk og godt klaret, at det danske koncept Gift ved første blik har klaret vejen over Atlanterhavet og er blevet til et program på amerikansk TV, som det er mit indtryk, at mange amerikanere ser og har en mening om. Det er da også et program, som mange har holdninger til herhjemme i lille Danmark. I dette blogindlæg vil jeg skrive om de forskelle, der er på den danske og den amerikanske version af programmet – godt krydret med min mening om, hvad jeg synes om programmerne. Det er altså ikke en anmeldelse, men nærmere en diskussion af programmet og dets tur ind på amerikanernes TV-skærme.

Gift ved første blik går ud på, at et hold eksperter bestående bl.a. af en psykolog, en præst og en antropolog matcher nogle par (på baggrund af deres interesser, værdier osv.), som så skal giftes med hinanden første gang, de ser hinanden. Det vil altså sige, at de – i det danske tilfælde – kommer ind på Københavns Rådhus, ser hinanden for første gang, siger ja til at blive gift med hinanden, holder fest med familie og venner, tager på bryllupsrejse, flytter sammen, forsøger at få en hverdag op at køre og efter fire-fem uger tager stilling til, hvorvidt de vil forblive gift, eller om de vil skilles. På dansk TV har vi set, at det er nogle intense uger, hvor bølgerne ofte går højt i parrenes søgen efter, om der kan opstå kærlighed mellem dem. Jeg er vild med konceptet og synes, at det er enormt spændende og sjovt (og ofte også tåkrummende, tænk bare på Frank og Pia!) at se parrenes udvikling med både skænderier og glade øjeblikke.

I Danmark har vi haft tre sæsoner og dermed elleve par. Nogle par valgte at blive sammen, men blev senere skilt, mens to par fra den seneste sæson valgte at blive sammen og – så vidt jeg er orienteret – stadig er sammen den dag i dag, nemlig Randi og Niels og Line og Michael (som nu flytter til New York sammen). Det er så dejligt at se, at parrene holder sammen, og at eksperterne er lykkedes med deres eksperiment.

Randi & Niels og Line & Michael

I USA har de en højere succesrate indtil videre. De har også haft tre sæsoner med i alt ni par. Jeg har kun set første sæson og er i gang med sæson 2, som DR viser for øjeblikket. I sæson 1 forblev to ud af tre par sammen og er det stadig den dag i dag. Nu venter jeg i spænding på, hvad der sker i sæson 2. Umiddelbart virker det til, at Davina og Sean og Jessica og Ryan har haft en god start, mens Jaclyn og Ryan (ja, der er to Ryan’er!) er noget mere pressede, primært fordi Jaclyn ikke er fysisk tiltrukket af ham og derfor mener, at det er dømt til at gå galt. Det minder meget om den start, Jamie og Doug fik i sæson 1, hvor hun var helt ulykkelig over, at hun ikke syntes, Doug var pæn. Det ændrede sig ikke desto mindre i løbet af den næste måned (måske fordi hun så ham i bar overkrop?), og de er i dag lykkeligt gift og har renewed their vows på en eller anden pæn palmestrand. Jeg bliver lidt sarkastisk nu, fordi jeg følger dem begge på instagram, og det eneste, Jamie skriver om, er, hvor fantastisk det er, at hun har Doug, og hvor meget de har været igennem sammen, og hvor taknemmelig hun er over, at han har valgt hende på trods af alle hendes issues og så videre. Altså det er selvfølgelig meget sødt, men jeg er nok bare lidt for jysk til så mange kærlighedserklæringer. Det kommer hurtigt til at virke påtaget og falsk. Men det er nok bare amerikanere, når de er bedst.

Jamie & Doug i programmet Married at First Sight: The First Year,

et spinoff af Gift ved først blik, hvor man følger deres første år som ægtepar.

De to største forskelle mellem den danske og amerikanske version er, hvis man spørger mig, følgende:

1. Drama-alarm!

Gift ved første blik er ENORMT dramatisk i den amerikanske version. Der er cliffhangere lige inden reklamepauser konstant, og lige inden deltagerne skal svare ”I do”, kommer der et langt speak fra deltageren om alle de tvivl, vedkommende har, mens der vises klip af den anden, der ser enormt presset ud, for hvad nu hvis han/hun svarer ”I do not”?! Der er også en del flere afsnit (12 afsnit à 40 minutter ekskl. reklamer), fordi de gør små ting til kæmpe dramaer, der kan vare hen over flere afsnit. Desuden bruger de to hele afsnit på at præsentere deltagerne, således at de først bliver gift i tredje (!) afsnit. I den danske version blev de tidligere gift i det andet afsnit, og det er nu lavet om til, at to par bliver gift i det første og to par i det andet afsnit, fordi det er dét, seerne vil have; kom til sagen!

2. ”This is a real, legally binding marriage!”

Som sagt er succesraten for det amerikanske program højere end for det danske. Jeg tror, at en af grundene er, at amerikanerne ikke ”tager så let” på ægteskabet, som vi gør herhjemme. Eksperterne siger mange gange i løbet af et afsnit, at det jo ikke er et fake marriage, men et helt rigtigt ægteskab med alle de juridiske følger, det har. I Danmark har et ægteskab også juridiske følger, men det er mit indtryk, at disse følger er af en anden kaliber i USA end herhjemme. I Danmark er det nemt og hurtigt at blive skilt – det kræver kun NemID og et dankort, og så er det ovre. I USA skal man, så vidt jeg ved, først separeres og desuden også have en god grund til, hvorfor man skal skilles. Derfor kæmper parrene måske mere og længere for det i USA, end de gør i Danmark. Der er mere på spil for de amerikanske deltagere, og jeg tror også, det er derfor, programmet er meget mere dramatisk i USA, fordi beslutningen om at blive gift er større – eller i hvert fald har større konsekvenser – end her i Danmark.

Som sagt er jeg vild med Gift ved første blik-konceptet, men jeg kan bedst lide den danske udgave, fordi den er meget mere nede på jorden og ægte, og man har en fornemmelse som seer af, at det, der bliver vist, er meget tæt på det, der sker i virkeligheden, i forhold til i USA, hvor små ting bliver kørt op til noget kæmpe stort. Men tænk at det her koncept er udtænkt i lille Danmark og nu vises på amerikansk TV – det er da for vildt!

Hvad synes I om Gift ved første blik i Danmark og i USA? Hvilke par hepper I på i den amerikanske sæson 2?

Det med småt
Produktionsår (både Danmark og USA): 2014-
Streaming: DR TV

Badehotellet - anmeldelse

Nu hvor Badehotellets tredje sæson er ved at være ved vejs ende på TV2 (sæsonfinalen kommer i morgen mandag), synes jeg, det er passende at anmelde den. Fordi jeg har abonnement på TV2 Play, har jeg faktisk set snigpremieren på sæsonfinalen, men det skal jeg selvfølgelig nok lade være med at skrive noget om - ingen spoilers herfra.

Hvem?
I Badehotellet møder vi fru Andersen (Bodil Jørgensen), som i 1920'erne driver et hotel i Nordjylland i samarbejde med sine køkken- og stuepiger. Af disse er Fie den vigtigste, og hun er nok den, man kan betegne som seriens hovedperson. Hver sommer checker stort set den samme flok rige gæster ind på hotellet og bliver sommeren over. Der er skuespilleren Edward Weyse, grosserer Georg Madsen, fabrikant Otto Frigh, kontorchef Hjalmar Aurland og disses skønne koner, fru Fjeldsø og hendes søster og derudover en masse andre karakterer, der kommer og går i de tre sæsoner.

Hvad?
Som hovedregel følger vi personerne hen over sommeren, men der er et par afsnit i begyndelsen eller slutningen af sæsonerne, som finder sted uden for sommersæsonen.

Særligt fokus er der gennem alle tre sæsoner på grosserer Madsens datter Amanda, som er lidt for meget på tværs, hvis man spørger hendes far, der bare gerne vil have hende godt gift - men Amanda er en kvinde, der har ambitioner i livet, og hendes kærlighedshistorie(r) fylder meget i Badehotellet på den absolut gode måde.

Egenrådige Amanda Madsen spillet af Amalie Dollerup

Desuden er stuepigen Fie som nævnt også en vigtig person, hvis ikke hun har hovedrollen. Serien starter med, at hun bliver ansat på fru Andersens hotel. På det tidspunkt huserer hr. Andersen (Ole Thestrup), og han er ikke just en rar chef. Da han pludselig dør, overtager fru Andersen, og stedet bliver derefter en meget bedre arbejdsplads for pigerne i køkkenet. Fie møder naboens søn Morten og bliver forelsket i ham, men et dødsfald på hotellet gør, at Morten må tage på flugt, fordi grosserer Madsen skyder skylden på ham. Fies og Mortens forhold går op og ned, og hvordan det ender her i slutningen af sæson tre, vil jeg ikke afsløre.

Søde, smilende Fie spillet af Rosalinde Mynster

Der er desuden en affære mellem to af hotellets gæster, der ender med en graviditet; der er en, der går fallit; en, der er ved at forlade sin kone til fordel for Weyses unge skuespillerinde, som han har med for at læse op på en teaterrolle; et ægteskab, der går i opløsning, fordi manden er homoseksuel, men ikke vil være ved det (hvilket man godt kan forstå taget tiden i betragtning) og så videre og så videre.

Hva' så?
Der sker enormt meget i Badehotellet, og det er det, der gør, at den kører på tredje sæson og stadig er så populær: variationen fra afsnit til afsnit. Hver person har sine karakteristika, og det er noget af det, der gør Badehotellet så herligt. Man kommer til at elske disse personer og glæde sig til at se, hvad de nu finder på denne sommer. Og så er der mange store danske skuespilnavne på rollelisten, hvilket i høj grad trækker op og gør serien troværdig.

Badehotellet har masser af drama, men frem for alt har den humor. Nøj, hvor har jeg grinet meget af Edward Weyse, som er så herligt krukket og samtidig kikset og helt ude af stand til at holde styr på sit liv og sine mange kvinder. Og af Therese Madsen, som er fuldstændig ligeglad med, når hendes mand er sur og umulig - så må han jo ligge og surmule i sengen, indtil han er klar til at komme ud og opføre sig som en voksen mand igen. Og så er Bodil Jørgensen jo bare den søde, gamle dame, som hun altid er, og det rører mig lige meget hver gang.

Herlige Edward Weyse spillet af Jens Jacob Tychsen

Én mindre klage har jeg dog, og den gælder særligt sæson 1. Jeg havde meget svært ved at tage serien serøst i starten, fordi jeg syntes, at skuespillet var så ringe. Ikke så meget fra gæsterne på hotellet, men mere fra pigerne i køkkenet. Da serien foregår i Nordjylland, skal de selvfølgelig tale nordjysk. Men det bliver bare alt for kunstigt og uoverbevisende efter min smag. De kommer lidt efter det i sæson 2 og 3, men jeg må indrømme, at jeg stadig krummer en del tæer i scenerne med køkken- og stuepigerne. Derfor vil jeg trække et enkelt S fra og give Badehotellet:

Det med småt
Produktionsår: 2013-
Streaming: TV2 Play

Making a Murderer - anmeldelse

En af de nyeste serier, som Netflix selv har produceret, er Making a Murderer. Det er en dokumentarserie, som tager seeren med ind i en verden af skyld og uskyld, tvivlsomt politiarbejde og berømmelsessøgende advokater.

Hvem og hvad?
Seriens hovedperson er Steven Avery. I 1985 blev han på grund af lokale rygtesmede og forudindtagede politibetjente dømt for en voldtægt, som det 18 år senere skulle vise sig, han ikke var skyldig i. Steven Avery troede, at han endelig var en fri mand, men to år efter sin løsladelse blev han arresteret for mordet på en kvinde ved navn Teresa Halbach. Teresa Halbach havde godt nok været forbi Steven Avery den dag, hun forsvandt, for at tage billeder af en af hans biler, hendes bilnøgle findes i Steven Averys soveværelse, og hendes jordiske rester bliver fundet i resterne af et bål på hans ejendom, men Steven Avery nægter at have noget med mordet at gøre. Han – og hans advokater – mener, at beviserne blev plantet der af nogle politibetjente, som fastholder, at Steven Avery er skyldig i voldtægten i 1985 og vil have ham bag tremmer igen. Mens sagen kører, kommer Steven Averys nevø, Brendan Dassey, pludselig på banen og tilstår, at han har været med til brutalt at voldtage og myrde Teresa Halbach på sin onkels opfordring. Sagen udvikler sig voldsomt derfra, hvilket man følger i størstedelen af de 10 afsnit, dokumentarserien indeholder. Hvad det hele ender med for Steven Avery og Brendan Dassey, vil jeg ikke afsløre her.

En ung Steven Avery i fængsel

Hva’ så?
I serien møder man et væld af personer med relation til Steven Avery-sagen, og særligt i første afsnit er det meget svært at følge med i, hvem der er hvem, og hvilke dagsordener de forskellige mennesker har. Første afsnit fungerer som en introduktion til voldtægtssagen fra 1985, og de resterende ni afsnit kredser om Teresa Halbach-sagen. Efter afsnit to var jeg fanget og kunne slet ikke vente med at se, hvad der ventede mig i næste afsnit.

Endnu en ting, der gør serien interessant, er at lære så meget om den måde, en retssag kører på både i USA og i det hele taget. Det er utroligt spændende at komme med ind i retssalen på den måde. Alt, der vises af afhøringer, høringer, domsafgivelser osv. er klip fra den virkelige sag, så der er ingen rekonstruktioner, hvilket gør serien ægte og meget spændende at følge.

Forbered dig på at komme en tur gennem hele følelsesregisteret: glæde, tristhed, men frem for alt vrede over den uretfærdighed, der hersker i det amerikanske retssystem, hvis en anklaget er kendt og allerede dømt i offentligheden. Og forbered dig desuden på at få et lille crush på Steven Averys forsvarsadvokater.

Lånt hos @IMKristenBell

På grund af det forvirrende første afsnit er min dom (no pun intended) over Making a Murderer:

Har I set Making a Murderer? Hvis ja, hvad synes I om den? Hvis nej, hvorfor ikke?

Det med småt
Produktionsår: 2015
Streaming: Netflix

Sex and the City - anmeldelse

Daa daa dada daa daa da. Får du også straks titelmelodien på hjernen? Der er næsten ikke noget bedre end at sætte sig til rette i sofaen med noget chokolade og en kop te og høre den velkendte titelmelodi og se de velkendte billeder fra seriens intro tone frem. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen anden serie at starte med end min yndlingsserie i hele den vide verden. Serien over dem alle: Sex and the City.

Hvem?
Nå, lad os lige gå et skridt tilbage og se på, hvem Sex and the City drejer sig om. Serien er baseret på bogen af samme navn skrevet af Candace Bushnell i 1997 og kredser om fire kvinder, som er tætte veninder og bor i New York. Carrie Bradshaw kan betegnes som hovedpersonen. Hun har en klumme i den fiktive avis New York Star, elsker mode og er på jagt efter den store kærlighed. Miranda er en hårdtarbejdende advokat, meget selvstændig og på en måde the odd one out (i hvert fald de første sæsoner), fordi hun ikke er lige så piget som de andre tre kvinder. Charlotte er the girl next door – den smukke, fornuftige pige, som frygteligt gerne vil finde prinsen på den hvide hest, føde hans børn og leve lykkeligt til sine dages ende. Sidst, men absolut ikke mindst, er der Samantha, som er en fri fugl. Hun gør et ihærdigt forsøg på at have sex med samtlige mænd på Manhattan. Singler, gifte mænd, homoseksuelle par – hun er klar på det hele. Sex and the City ville ikke være det samme uden hende.

Hvad?
I starten handler serien meget om Carrie, og hendes tre veninder trækkes mere sporadisk ind, end det er tilfældet senere i serien. Hvert afsnit har et bestemt tema, sådan er det sådan set gennem hele serien, men i starten afsluttes emnerne meget mere end senere, hvor de fire kvinders historier spænder over flere afsnit. Alle fire kvinder dater en masse mænd – nogle mere eligible end andre – og serien lever af disse mange forskellige mænd, de lærer at kende, samt de temaer, Carrie tager op i sin klumme. Det tema, hun pt. er ved at researche til sin klumme, danner nemlig rammen om hvert afsnit. De skal alle fire igennem god sex, dårlig sex, underlig sex, forelskelse, ulykkelig forelskelse og knuste hjerter, før de lander der, hvor de skal være (indtil de to film kom, men det er en anden historie). De mænd, der er vigtigst at nævne, er Carries Mr. Big og Aidan, Mirandas Steve, Charlottes Trey og Harry og Samanthas Smith. Sex and the City handler også, som serien skrider frem, mere og mere om mode, og i dag er mange af Carries outfits blevet kult.

Mr Big, Harry og Steve

Hva' så?
Jeg er VILD med den her serie, og det er også derfor, det er den første, jeg vælger at skrive om! Det er ikke for sjov, at TV3 har gjort det til en tradition at sende samtlige afsnit af Sex and the City som julekalender hvert år.

Der skal selvfølgelig også lidt malurt i bægeret. Når jeg ser serien igennem, springer jeg ofte over en del afsnit af sæson 1. I denne sæson var formatet nemlig sådan, at Carrie ofte – midt i samtaler med andre – vendte sig mod kameraet og gav ekstra informationer, vi ikke ville have fået i dialogen. Derudover brugte Carrie en masse venner rundt omkring i byen som researchmateriale, hvilket vil sige, at vi skulle høre bipersoners mening om de emner, Carrie skriver om i sin klumme. Mange af personerne er kun med den ene gang, og det virker helt malplaceret, at de overhovedet er der. De to ting virker på mig helt kunstige og forkerte, og jeg må indrømme, at jeg krummer tæer over dem. Heldigvis blev begge ting droppet kort inde i sæson 2, hvor forfatterne nok fandt ud af, at det ikke var det, deres publikum ville have. Gudskelov! Derfra begynder serien at tage fart med sammenhængende historier og et mindre persongalleri. MEN selvfølgelig ville Sex and the City ikke være det samme uden den første sæson, for det er allerede der, hun møder Mr. Big, og man skal selvfølgelig have hele deres historie med for at sige, at man virkelig har set Sex and the City. Og husk nu også at se filmene – især den første film er fuldstændig fantastisk!

Når jeg skriver anmeldelser her på siden, bruger jeg S'er, som der kan gives højst fem af. Min dom kan – på trods af sæson 1 – ikke blive anderledes end:

Har I set Sex and the City? Hvis ja, hvad synes I om den? Hvis nej, hvorfor ikke?

Det med småt
Produktionsår: 1998-2004
Streaming: HBO Nordic