Jeg præsenterer hermed den første gæsteblogger på serierserierserier, nemlig min mor, Ellen. Hun har hang til britiske serier som Downton Abbey og Herskab og Tjenestefolk. Her anmelder hun Call the Midwife. God fornøjelse!
---
Call the Midwife er en engelsk tv-serie, der består af 5 sæsoner, hvoraf de 4 er tilgængelige på Netflix, og der er desuden planlagt en 6. sæson med premiere i julen 2016.
Call the Midwife er produceret af BBC og foregår i Londons East End i 1950erne og 1960erne. East End var på dette tidspunkt et fattigt og underprivilegeret område, som var blevet voldsomt ødelagt af ’the Blitz’, tyskernes bombardement af London under 2. verdenskrig. Bydelen var præget af socialt boligbyggeri, og indbyggerne var beskæftiget ved havnearbejde. I løbet af 50erne og 60erne kom East End som et mikrokosmos til at stå som et skoleeksempel på Storbritanniens økonomiske fremgang og begyndende velfærd.
Til dette kvarter, hvor der i starten af 50erne er mangel på alt, kommer den unge kvinde Jenny Lee som nyuddannet jordemoder. Hun skal arbejde i ”Nonnatus House”, et ’nursing convent’ (sundhedscenter og kloster), som drives af nogle meget principfaste nonner. De unge jordemødre bor og arbejder på stedet og holdes i meget kort snor af nonnerne, der vogter over deres dyd og holder moralen højt i hævd.
Serien skildrer meget godt de sociale forhold i efterkrigstidens London samt den begyndende velfærd med sociale forbedringer. ”Nonnatus House” udfører et uvurderligt stykke arbejde for børnefamilierne i området med jordemødrenes opsøgende arbejde i hjemmene, deres råd og bistand og deres anerkendelse og kærlighed til de lokale, som kæmper med fattigdom, sygdom, alkoholmisbrug, voldelige ægteskaber osv., osv. Indførelsen af NHS (National Health Service) i Storbritannien i 1948 var den spæde start på almindelig sundhedsforsikring til alle, og klosteret gjorde et kæmpearbejde for børn og voksne i East End.
Call the Midwife er delvis autentisk, idet serien bygger på Jennifer Worths erindringer. Da Jenny Lee ankommer til ”Nonnatus House” introduceres vi til de øvrige personer: søstrene Julienne, Evangelina, Bernadette og Monica Joan samt de to andre jordemødre: Trixie og Synthia. I løbet af serien kommer nye til, og andre forsvinder. Rigtig sjovt bliver det, da den unge kvinde Camilla Noakes, kaldet Chummy, dukker op i sæson 1. Hun er meget høj og klodset og mangler i den grad selvtillid. Hun kommer fra en overklassebaggrund og har valg sin karriere som et slags oprør mod sine forældre. Hun er genert, og da hun ankommer, viser det sig, at hun aldrig har lært at cykle, noget som er en nødvendighed for at komme omkring på hjemmebesøg i området. Men Chummy er ukuelig og elskelig, og alle går meget op i, at hun får det lært.
Call the Midwife har nydt stor succes i Storbritannien og vundet indtil flere priser. Dens kvalitet ligger i dens beskrivelse af de sociale forhold med efterkrigstidens babyboom og forbedringer i boligforholdene. Desuden beskriver den godt de alvorlige forhold, som kvinderne konstant sloges med, så som spontane aborter, dødfødsler, illegale aborter, uønskede graviditeter, prostitution og incest. Alt krydret med en god portion kærlighedshistorier og forviklinger. Vær forberedt på, at der er meget livagtige fødsler i hvert eneste afsnit, og spædbørnene ser virkelig helt nyfødte ud, så det er meget naturtro.
Jeg giver serien
fordi den fortæller et stykke socialhistorie krydret med romantik og spænding, men den kan ikke opnå 5, da den efter min mening er lidt for sukkersød og urealistisk i forhold til fødslerne. Mange er dem er meget dramatiske, men det ender næsten altid lykkeligt. Lige på det punkt fraviger serien den socialrealistiske linje.
Det med småt
Produktionsår: 2012-
Streaming: Netflix
Om gæstebloggeren
Ellen er til daglig gymnasielærer i engelsk og dansk samt oversætter mellem disse to sprog.
